Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-scouts på plads: Lurer på Feyenoord-duo

Af Emil Plovgaard
08.04.2023 Kl. 19:46
Adskillige Premier League-klubber befandt sig på De Kuip i forbindelse med De Klassieker.

Adskillige Premier League-klubber befandt sig på De Kuip i forbindelse med De Klassieker mellem Feyenoord og Ajax.

Her lurede Manchester United, Tottenham, Brighton, Leicester, West Ham og Brentford på Feyenoord-duoen Orkun Kökçü og Santiago Gimenez.

Det skriver Daily Mirror.

LÆS OGSÅ: Revser Erik ten Hag: Så må han tilbage til Æresdivisionen

De to spillere er i gang med at føre Feyenoord frem til den første Æresdivision-titel i seks år. Desuden er man med fremme til det sidste i Europa League, hvor man lige nu er at finde i kvartfinalerne.

Den portugisiske storklub Benfica forbereder i forvejen et stort bud på Kökçü, som er anfører for Feyenoord.

Uniteds nuværende manager, hollandske Erik ten Hag, kender Kökçü fra deres fælles tid i Æresdivisionen, og hans fremragende teknik og aggressive spillestil krydser en del felter af hos De Røde Djævle, vurderer avisen.

Andre storklubber på det europæiske kontinent var også til stede på De Kuip i forbindelse med hjemmeholdets 2-1-sejr over Ajax.

Således var Borussia Dortmund, Atlético Madrid, Monaco, Lyon, Wolfsburg og Sevilla havde alle sendt talentspejdere af sted til det ikoniske stadion i Rotterdam.

Erik ten Hag blev spurgt ind til transferprioriteterne forud for det kommende transfervindue til sommer inden lørdagens opgør mod Everton.

– Mine tanker, hvad angår det, er først og fremmest, at vi skal forbedre vores spillestil.

– Vi befinder os nu i den afsluttende fase. Der er ikke engang to måneder tilbage, så vi er nødt til at fortsætte med at forbedre vores spil. Både holdmæssigt og individuelt. Og så skal vi foretage os det næste skridt.

– Og så kommer sommeren, og så arbejder vi selvfølgelig i kulissen, men i øjeblikket har det ikke vores fokus. Det handler om nuet. Det handler om, hvorvidt vi er på rette vej.

– Vi kæmper med om top-fire i Premier League, vi er i kvartfinalen i Europa League, vi er i semifinalen i FA Cuppen. Vi har allerede vundet en pokal, så vi ønsker, at det bliver en rigtig succesfuld sæson, lyder det fra ten Hag.

LÆS OGSÅ: Vildt rygte: Victor Nelsson har skrevet under med Premier League-klub

LÆS OGSÅ: Luis Enrique har tre betingelser til Chelsea-jobbet

Annonce