United-profiler kan være tilbage i weekenden
Manchester United har været rigtig hårdt ramt af skader på det seneste, og senest måtte Louis Van Gaal stille med en bagkæde bestående af Guillermo Varela, Paddy McNair, Daley Blind og Cameron Borthwick-Jackson.
Derudover måtte den hollandske manager også undvære blandt andre anfører, Wayne Rooney. Nu lysner det dog for De Røde Djævle, som til weekendens kamp mod oprykkerne fra Norwich kan se frem til at have tre spillere tilbage.
På et pressemøde fortalte Louis van Gaal, at Wayne Rooney, Ander Herrera og Chris Smalling har trænet med i løbet af denne uge, og de kan alle være med i startopstillingen til lørdagens kamp.
Ashley Young er tvivlsom, mens det er sikkert, at Jesse Lingard, Luke Shaw, Antonio Valencia, Marcos Rojo og Matteo Darmian misser kampen.