Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-profil erkender: "Sidste sæson sidder nok i os - vi går i panik"

Af Jeppe Augustsen
14.08.2022 Kl. 14:50
Manchester United-profilen erkender, at sidste sæsons dårlige præstationer og resultater muligvis stadig sidder i spillerne.

Manchester United har fået en rigtig dårlig start på den nye sæson med to nederlag efter to kampe.

I går blev det til et 0-4-nederlag til Brentford, hvor David De Gea fik en afgørende rolle ved de to første scoringer. Efter nederlaget erkendte han sine fejl.

I et nyt interview bliver han spurgt, om sidste sæson stadig sidder i dem, og det erkender den spanske målmand.

– Selvfølgelig. Det har været hårdt, og sidste sæson er nok stadig i vores hoveder, siger David De Gea til The Athletic.

– Når noget går galt, så går folk i panik. Det er svært, men vi må lære af det. Vi har en ny manager, nogle nye spillere, og vi er nødt til at være mere positive, lære af det og forbedre os, lyder det fra målmanden.

Manchester Uniteds næste kamp er mod Liverpool på Old Trafford den 22. august.

Annonce