United-profil blev skadet: Nu opdaterer Erik ten Hag
Manchester United slog tirsdag aften Charlton med 3-0 i kvartfinalen i Carabao Cuppen.
Alt var dog ikke rosenrødt, for efter 34 minutter måtte Diogo Dalot erkende, at han ikke kunne spille videre, og han blev derfor udskiftet til fordel for Aaron Wan-Bissaka.
Det bliver formentlig et kapløb med tiden om, hvorvidt Dalot kan nå at blive klar til weekendens Manchester-derby, selvom klubbens manager, Erik ten Hag, fortæller, at skaden ikke er så alvorlig.
– Diogo Dalot udgik før pause. Vi bliver nødt til at vente. Jeg mener ikke, det er alvorligt, men det var en sikkerhedsforanstaltning at sende ham ud, og vi ville ikke tage en risiko, når vi har en vigtig kamp på lørdag.
– Vi må se, hvordan det udvikler sig i de kommende timer, og så skal vi træffe en beslutning, siger Erik ten Hag ifølge Daily Mail.
23-årige Dalot har været det klare førstevalg på højrebacken, men han har på det seneste været ude med en skade.
Derfor blev kampen tirsdag brugt som en del af hans rehabiliteringsfase, men desværre så det ud til, at han fik et tilbageslag.
Der venter tre kampe på ni dage for United, som i weekenden skal møde City, mens der næste onsdag venter en udekamp mod Crystal Palace, inden den hektiske periode slutter af med en udekamp mod Arsenal 22. januar.
LÆS OGSÅ: Kæmpe signing præsenteres i Premier League i dag
LÆS OGSÅ: Liverpool har helt særligt Bellingham-trick i ærmet