United presser på: Vil lande PSG-stjerne nu
Manchester United har banket på døren hos ledelsesgangene hos Paris Saint-Germain.
Sådan skriver den store italienske avis Il Corriere dello Sport nu
De Røde Djævle har indtil videre tilføjet to store navne til truppen under Rúben Amorims ledelse. Først blev Matheus Cunha hentet ind fra Wolves, inden klubben kunne bekræfte ankomsten af Bryan Mbeumo fra Brentford.
En angriber kan blive den næste prioritet for klubben fra Manchester United, og nu har klubben altså taget kontakt til Paris Saint-Germain.
Det er sket med henblik på at hente Randal Kolo Muani.
Franskmanden tilbragte anden halvdel af den forgangne sæson på en lejeaftale hos Juventus, hvor han imponerede. Il Bianconeri vil gerne hente ham på en permanent transfer, men har lige nu ikke råd til den pris, som den franske hovedstadsklub ønsker.
Prisen lyder således på 335 millioner kroner, og ved en lejeaftale med købsobligation skubbes prisen op på 373 millioner kroner.
I stedet kigger Juventus nu på danske Rasmus Højlund som en løsning til angrebet.
Den danske landsholdsspiller skulle efter sigende være tilgængelig for en noget lavere overgangssum, efter at han har haft problemer med at slå igennem i Premier League.
Samtidig har Kolo Muani ikke formået at leve op til forventningerne i sin tid hos PSG, men han viste dog glimt af sin kvalitet i sin tid hos Juventus, hvor det blev til 10 mål og tre oplæg i 22 kampe.
Den 26-årige franskmand ventes selv at presse på for en permanent transfer denne sommer, og United kunne være en attraktiv løsning for ham med tanke på, at hverken Højlund eller Joshua Zirkzee har leveret varen i angrebet.
Alexander Isak forlader Newcastle, og det har gjort klubbens tilhængere rasende. Læs mere her..


















