United på back-jagt: Her er de to, de vil have
Manchester United skal i aktion torsdag aften, når norske Bodø/Glimt gæster Old Trafford.
Kampen bliver Rúben Amorims første i spidsen for De Røde Djævle på Old Trafford. Portugiseren fik debut søndag, men det var på Portman Road, da man spillede uafgjort med Ipswich.
Her skulle Rúben Amorim for første gang sætte sin United-startopstilling, men noget tyder på, at han på én position ønsker sig at hente noget ind andetsteds fra.
Læs også: Manchester United vil hente verdensstjerne
For Manchester United er i fuld gang med at lede efter en ny venstreback til Amorims mandskab.
Det skriver Sky Sports’ Florian Plettenberg på det sociale medie X.
Ifølge Plettenberg er der to, der topper De Røde Djævles liste.
Bayern Münchens Alphonso Davies er således ønsketilgangen, men han kan være svær at hente til klubben, mener Plettenberg.
Florian Plettenberg kan dog fortælle, at også Theo Hernández, der tørner ud for AC Milan, følges tæt af Manchester United. Theo Hernández har kontraktudløb i Milano i sommeren 2026.
I Rúben Amorims første kamp i spidsen for De Røde Djævle, var det Diogo Dalot, der spillede til venstre i portugiserens 3-4-3-system. Som den venstre stopper spillede Jonny Evans.
I weekenden skal United igen i aktion i den hjemlige liga. Her kommer Everton på besøg.



















