Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United og Arsenal er ivrige efter dansker: Lyon sætter lukrativt prisskilt

Af Emil Eire Frerk Olsen
08.04.2021 Kl. 16:38
Danske Joachim Andersen jagtes for tiden af store klubber, der har fulgt med i hans fornemme 2020/21-sæson.

Danske Joachim Andersen har imponeret for Fulham i denne sæson, hvor han har været udlejet til fra Lyon.

Den 24-årige stopper har været en af Fulham-træner Scott Parkers første navne på holdkortet, mens han endda også har båret holdets anførerbind ved flere lejligheder.

Dette har angiveligt skabt stor interesse i danskeren, hvor selveste Manchester United og Arsenal begge er interesserede i at hente Andersen permanent til klubben. Det skriver Daily Telegraph.

Klubben, hvor Andersen er bundet til frem til sommeren 2024, Lyon, har endnu til gode at se bedste fra danskeren i deres trøje, mens klubbens vaklende økonomiske situation gør det endnu mere interessant for dem at sælge danskeren.

Joachim Andersen bliver dog ikke sluppet billigt, eftersom The Telegraph også erfarer, at Lyon har sat et prisskilt på omkring 25 millioner pund på den danske stopper.

United og Arsenal følger fortsat spillerens udvikling tæt og forventes at være tilbøjelige til at afsende et bud til sommer.

Jochim Andersen har spillet 25 Premier League-kampe for Fulham i denne sæson, mens han tilbage i sidste sensommer også nåede at optræde tre gange for Lyon i Ligue 1.

Annonce