United-motor: Ingen bedre end De Gea
David De Gea droppede en sjælden gang, da Manchester United i går måtte forlade Capital One Cup-turneringen, men Darren Fletcher er sikker på, at spanieren rejser sig fra sin fejl.
David De Gea har efter en svag start markeret sig som en af ligaens bedste keepere, men i går måtte den unge spanier hive bolden ud af nettet efter en forfærdelig fejl, hvilket førte til, at Sunderland sendte Manchester United ud af Capital One Cup-turneringen.
Tilbagevendte Darren Fletcher, der spillede hele kampen og som eneste United-spiller scorede i straffesparkskonkurrencen, har dog ingen bekymringer for De Gea, som han stadig ser som en af de bedste.
– David [De Gea] skal nok klare sig. Han har været fantastisk for os. Over de sidste 18 måneder, har der ikke været en bedre målmand end ham, fortalte Fletcher efter nederlaget.
– Han har været en af de største positiver i denne sæson. Selvfølgelig er han skuffet, men alle målmænd laver fejl, og han vil snart vise hvilken stor keeper han er.
23-årige David De Gea kom til Manchester United fra Atletico Madrid i 2011, og kostede de forsvarende mestre £18 millioner.