Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-målscorere: Vigtigt med en sejr

14.08.2016 Kl. 14:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho og Manchester United kom perfekt fra start i Premier League med en udesejr på 3-1 over Bournemouth. Samtidig fik både Wayne Rooney og Zlatan Ibrahimovic gang i målscoringen. 

De to stjerner nettede begge i anden halvleg, forinden havde Juan Mata scoret i første halvleg. Efter kampen var Rooney og Ibrahimovic glade for sejren og for at komme i gang. 

– Holdet gjorde det godt. Det var en svær kamp. Det var en god start, og det er det, der er vigtigt, lød det fra Zlatan Ibrahimovic efter kampen.

– Det er altid vigtigt at vinde sin første kamp. Vi spillede noget god fodbold til tider, og vi så farlige ud offensivt. At score tre mål og få de tre point var det vigtigste. Jeg synes, vi er kommet godt fra land, fortalte Wayne Rooney efter sejren.  

Annonce