Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-legende om Pogba-sagaen: Agenter har alt for meget indflydelse

Af Kalle Thue Gregersen
14.07.2019 Kl. 12:45
Bryan Robson er ikke stor fan af fodboldagenternes stigende indflydelse på spillernes karriere, og han beder Paul Pogba om at koncentrere sig om spillet på banen.

Paul Pogba og superagenten Mino Raiola har denne sommer udtalt til pressen, at franskmanden ønsker et skifte væk fra Old Trafford, hvor Real Madrid og Juventus skulle have en interesse i midtbanespilleren. 

Pogba udtalte, at han var klar til en ny udfordring, mens Raiola bekræftede ønsket om at komme videre. 

Denne tilgang begejstrer dog ikke den tidligere Manchester United-midtbane, Bryan Robson, som mener, at Pogba har en forpligtigelse overfor The Red Devils så længe, han er under kontrakt. 

– Du (Pogba, red.) er Manchester United-spiller, og du er under kontrakt, så du skal give alt, du har for klubben, holdet og fansene. Der er en masse spekulationer i medierne om Paul. Han er en topspiller, sagde Robson ifølge Sky Sports

– Få dit hoved på plads, og gør det så godt i preseason, du kan. Hvis klubben ønsker det ene eller andet, skal du bare acceptere det. 

Tidligere på sommeren er Antoine Griezmann og Laurent Koscielny udeblevet fra træning for at forcere et skifte, og Robson mener, at spillerne nu om dage bliver påvirket for meget af deres agenter. 

– Jeg synes, at spillerne bliver påvirket alt for meget af deres agenter. De bør i stedet træffe egne beslutninger. Nogle gange kan man godt få råd om klubskifte, men i sidste ende er du din egen person, og du kan selv vise vejen for din karriere. Jeg synes ikke, der er mange spillere, der gør det. De tager altid deres agent med på råd. 

– Agenter vil bare have, at deres klienter skifter, fordi så tjener de penge. Hvis en spiller er loyal og bliver i klubben, tjener agenten ingen penge. Jeg synes, de har for meget indflydelse – ikke kun i Manchester United. Det gælder hele verden over. 

– Spillerne bør kigge sig selv i spejlet sommetider og finde ud af, hvor de vil hen med deres karriere. 

Annonce