Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-legende: Greenwood har imponeret lige så meget som Rooney i sin tid

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
04.07.2020 Kl. 11:04
Manchester United-legenden Dwight Yorke lovpriser stortalentet Mason Greenwood efter en fremragende sæson af den 18-årige angriber.

Teenageren Mason Greenwood er braget ind på scenen i denne sæson, hvor han har scoret 14 mål i alle turneringer for Manchester United – senest scorede han i tirsdags i 3-0-sejren mod Brighton.

Greenwood bliver set som den næste superstjerne, der kommer ud af Uniteds akademi, og indtil videre lever han op til hypen. United-legenden Dwight Yorke mener desuden, at Greenwood har imponeret lige så stort, som en vis Wayne Rooney gjorde det, da han slog igennem i Everton i 2002.

– Han er anderledes. Rooney kom ind som 10’er for Everton. Greenwood er mere en kantspiller. Han kan lide at angribe dig, og bliver ikke set som en centerangriber. Pund for pund har han imponeret lige så meget som Rooney i forhold til, hvad han har gjort, sagde Dwight Yorke ifølge TalkSPORT, da han blev bedt om at sammenligne Greenwood og Rooney.

– Jeg føler, at han har alt for at blive en succes. Han har den rigtige mentalitet og personlighed – glem alt om det fodboldmæssige, for det siger sig selv.

– Denne dreng er kun 18, og han spiller på sådan et højt niveau for sådan et højtprofileret hold, hvor der er en stor bevågenhed om holdet.

 

Annonce