Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-koryfæ skamroser brandvame City

17.08.2015 Kl. 12:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Med to stensikre sejre på 3-0, hvoraf den sidste blev sikret mod de forsvarende mestre Chelsea, har Manchester City tidligt markeret sig som en oplagt titelkandidat, og selvom vi blot er to kampe inde i sæsonen, har den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville også et godt øje til de lyseblå.

– Det ser ud til, at gnisten er tilbage. Det virker til, at der er lidt mere stemning og lidt mere gnist på stadion også, og for mig, ligner de på nuværende tidspunkt et godt bud på en titelkandidat, forklarede Neville i sin egen podcast på Sky Sports. 

– Om jeg vil følge bookmakerne, og smide Chelsea af pinden som titelfavorit efter to uger, er jeg ikke sikker på, men det er naturligvis en virkelig overbevisende og god start for City. Det skal de have stor kredit for, erklærede Neville, der spillede hele sin professionelle karriere hos ærkerivalerne, Manchester United.

De to storsejre betyder naturligvis, at Manchester City har lagt sig i spidsen af tabellen med seks point, hvilket kun Leicester City og Manchester United også er noteret for. City er dog øverst i tabellen med den markant bedste målscore.

 

Annonce