United-komet afviser landsholdet
Den unge Manchester United-komet Adnan Januzaj har valgt at afvise Belgien. Den giftige offensivspiller er således endnu ikke klar til, at afgøre sin fremtid internationalt.
18-årige Januzajs familie forlod Kosovo og flygtede til Belgien, allerede før den talentfulde spiller blev født. Alligevel, så er Januzaj ikke sikker på, at han vil repræsentere Belgien.
I stedet er det foreslået, at Januzaj venter på afgørelsen fra FIFA, som bestemmer om Kosovo får anderkendt et landshold, i så fald vil spilleren repræsentere sine forældres land. Noget som den belgiske landstræner Marc Wilmots respekterer fuldt ud.
– Det her var første gang jeg ville inkludere ham i truppen, jeg ville gerne sende ham et klart signal, siger Wilmots til Daily Mail og fortsætter.
– Desværre, så fik jeg hurtigt svar fra England, da Manchester Unietd ringede til mig for at sige, at spilleren endnu ikke var klar til at træffe et valg, vedrørende sin fremtid i landsholdsfodbold.
– Jeg respektere hans standpunkt. Alle spillere har ret til at træffe deres egne valg og jeg vil ikke forsøge at give ham et ultimatum.