Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United kan sætte speciel rekord: Kun to andre klubber har gjort det før

Af Emil Plovgaard
16.05.2021 Kl. 08:51
United kan indlemmes i det fine selskab, hvis de undgår nederlag mod Wolverhampton 23. maj.
Såfremt Manchester United undgår et nederlag i næste udekamp mod Wolves, vil De Røde Djævle gå ubesejrede gennem sæsonen – på udebane.
 
Manchester United har mulighed for at skabe historie, når de gæster Molineux på sidste spilledag – næste søndag 23. maj.
 
Klubbens seneste sejr på udebane mod Aston Villa sidste lørdag var den 18. Premier League-udekamp i træk uden nederlag.
 
På trods af deres forrygende statistik på hjemmebane, er statistikken på Old Trafford ikke rar læsning for klubbens tilhængere. Her har man nemlig tabt seks kampe i denne sæson.
 
Faktisk er der kun to klubber, der er gået ubesejrede gennem en sæson i den bedste række i England på udebane.
 
Første gang, det skete, var i 1888/89-sæsonen, hvor Preston leverede solide præstationer på fremmed græs.
 
I 2001/02- og 2003/04-sæsonen gjorde Arsenal så det samme nummer to gange på kort tid.
 
I 2020/21-sæsonen kan Manchester Uniteds navn altså så blive tilføjet den unikke liste.
 
Indtil videre er det blevet til 11 sejre og 7 uafgjorte, når United har været gæster rundt omkring på de forskellige stadions i Premier League.
Annonce