Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United kan hente Manolas til spotpris

Af Mads Bye Marboe
18.03.2019 Kl. 21:04
Der er mulighed for, at Manchester United til sommer kan erhverve sig AS Romas Kostas Manolas for bare £30.8 millioner.

Manchester United har længe ledt efter defensive forstærkninger, og Kostas Manolas er et af de navne, der er blevet sat i forbindelse med De Røde Djævle.

Stopperen har imponeret i AS Roma igennem de seneste sæsoner, og han har sammen med Toby Alderweireld og Kalidou Koulibaly været en af dem, der oftest har været nævnt i sammenhæng med United.

Endnu er det dog ikke lykkedes at hente Manolas til Old Trafford, men det kan ændre sig til sommer, hvor grækeren med stor sandsynlighed forlader italienerne, skulle de ikke kvalificere sig til Champions League.

I Manolas' kontrakt er nemlig inkluderet en klausul, som tillader andre klubber at købe ham fri for £30.8 millioner, hvis Roma ender uden for top fire. Det melder Calciomercato.

Klausulen tyder til gengæld på, at Manchester United også er nødt til at slutte i top fire og dermed kvalificere sig til Champions League, hvis Manolas skal overveje at skifte dertil.

Annonce