United jagter ombejlet Premier League-træner
Den engelske storklub Manchester United skal måske have en ny cheftræner til sommer, og der kigges i Premier League, men der er konkurrence.
Lige nu er Michael Carrick cheftræner for storklubben, der fyrede Rúben Amorom tidligere på året, men det er ikke givet, at den tidligere midtbanespiller får jobbet på længere sigt efter.
I stedet holder klubben øje med mulige trænere, der har mere erfaring i rygsækken, og ifølge The i Paper er Manchester United interesseret i Bournemouth-træneren Andoni Iraola.
Han har imponeret for The Cherries i Premier League, hvor han har tilbragt de seneste par sæsoner, og det har også betydet, at han har andre bejlere.
Stor interesse for Andoni Iraola
Til sommer har han nemlig kontraktudløb, og det er også noget, der er blevet bemærket hos Tottenham, der også holder øje med spanierens situation.
Samtidig meldes Crystal Palace, der skal finde en afløser for Oliver Glasner, også interesseret i Andoni Iraola, men der må øvrige klubber siges at have lidt mere tiltrækningskraft.
Derudover lyder det også, at Bournemouth har planer om at genåbne kontraktforhandlinger med Andoni Iraola i løbet af den kommende tid, fordi klubben meget gerne vil holde på ham.
Bournemouth befinder sig også i en situation, hvor klubben har råd til at investere i nye spillere efter at have tjent mange penge på at sælge store profiler.


















