Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United jagter endnu en Ajax-stjerne - lejeaftale kan blive aktuel

Af Emil Plovgaard
05.01.2023 Kl. 16:40
Erik ten Hag er på udkig efter en ny angriber i denne måned.

Erik ten Hag har på ny rettet blikket mod sin tidligere arbejdsgiver, Ajax.

Her har Manchester United-manageren i forvejen hentet to spillere i form af Lisandro Martinez og Antony.

Der gemmer sig dog tilsyneladende endnu mere kvalitet hos den hollandske hovedstadsklub, for Mohamed Kudus er interessant for Manchester United i dette transfervindue, skriver Daily Mirror.

Ajax kræver angiveligt 185 millioner kroner for Kudus, der skiftede til den berømte Æresdivisionklub fra FC Nordsjælland i sommeren 2020.

United købte ind for mere end det forventede i løbet af sommerens transfervindue, og derfor arbejder Erik ten Hag med et begrænset budget her i januar.

Derfor kan en lejeaftale sæsonen ud med en købsoption blive en mulighed.

Foruden Kudus, sættes klubben også i forbindelse med Atlético Madrids Joâo Félix og Juventus' Dusan Vlahovic.

Memphis Depay fra FC Barcelona og FC Bayern Münchens Eric Maxim Choupo-Moting er angiveligt også på blokken hos De Røde Djævle.

Manchester United har i øvrigt en anden spiller til lægetjek i dag – læs mere her.

LÆS OGSÅ: Dårligste spillere i Premier League indtil videre i denne sæson

LÆS OGSÅ: Newcastle viser interesse for United-spiller

 

Annonce