United jagter Barca-stjerne – vil smide 610 millioner
Manchester United har hentet to nye spillere denne sommer i form af Bryan Mbeumo og Matheus Cunha.
Men mere kan tilsyneladende komme til. I hvert fald, hvis det går som Manchester United ønsker det.
Sådan har det ikke været indtil videre, hvor blandt andre Benjamin Sesko ser ud til at vælge klubben fra til fordel for Newcastle.
I FC Barcelona råder man over en af verdens mest talentfulde trupper, og i den forgangne sæson lykkedes det Hansi Flicks mandskab at vinde La Liga. Derfor kan Manchester United kun skele misundeligt til, hvordan man gør tingene i Catalonien.
Eller også kan man forsøge at få nogle af de mest talentfulde spillere med ombord.
Det lader til at være den strategi, som Manchester United har valgt. Ifølge SPORT har klubben fra Old Trafford nemlig set sig lun på den 22-årige Fermin Lopez fra FC Barcelona.
Derfor er man klar til at smide 610 millioner kroner eller måske endda mere, og det vil kunne lette det økonomiske pres på FC Barcelonas skuldre, lyder det.
Rúben Amorim ønsker at forstærke sit mandskab yderligere, inden transfervinduet lukker denne sommer, og i Fermin Lopez finder man en type, som klubben er på udkig efter.
De Røde Djævle skulle desuden være klar til at tilbyde det dobbelte i løn af, hvad han i øjeblikket tjener i Barcelona.
Samtidig forlyder det, at stjerne har været i personlig kontakt med Arne Slot og nu er klar til at skifte til Liverpool. Læs mere her.


















