Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-ikon: Sir Alex er en løgner

17.11.2013 Kl. 15:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Roy Keane, der spillede mere end 300 kampe for Manchester United under Sir Alex Ferguson, er rasende over sin tidligere manager, som han kalder for en løgner. 

Roy Keane er en af mange spillere, der har opnået legendestatus hos Manchester United-fansene, men den tidligere irske midtbaneterrier var kendt som en ilter personlighed, der skabte et utal af problemer i løbet af sin karriere.

I forbindelse med sin nye bog, gik Sir Alex Ferguson således til angreb på sin tidligere stjernespiller, der blandt andet bliver beskrevet som en tikkende bombe, og samtidig som en manager, der agerer uden nogen form for tålmodighed.

Dette vil ireren dog ikke tolerere, og en tydeligvis rasende Roy Keane fortalte på et pressemøde i fredags, at der ikke er sandhed i Fergusons ytringer.

– Jeg har ikke noget problem med, at folk har meninger, men når de fortæller løgne omkring mig, så bliver jeg i sidste ende nødt til at forsvare mig selv, fortalte Keane under pressemødet med henblik på skriverierne i Fergusons bog.

– I takt med at man bliver ældre, bliver man forhåbentligt også en smule klogere, og måske bliver man en mere blød person.

– Men på samme tid, så bliver du nødt til at svare igen. Vrede er en god følelse at have.

– Hvis folk gør dig sur, eller siger noget dårligt om dig, hvad gør du så? Du forsvarer dig selv, afsluttede ireren.

Sir Alex ytrerede ydermere, at anføreren angreb både Edwin van der Sar og Ruud van Nistelrooy i løbet af sin tid hos Manchester United, og at skilsmissen med Keane i 2005 var det bedste, der kunne ske for klubben.

Annonce