United i historisk krise: Denne stjerne skal redde klubben
Manchester United har leveret den værste sæsonstart i Premier League i over 30 år.
Den tidligere succestræner i Sporting CP har blot vundet otte kampe ud af 31 i sin United-tid, mens det i denne sæson er blevet til sølle fire point efter fire opgør.
Nederlaget til City i Manchester-derbyet søndag aften var endnu en gok i nødden til Rúben Amorim og kompagni, hvor særligt en spiller fik heftig kritik efterfølgende.
Manchester United-legenden Wayne Rooney er slet ikke i tvivl om, at den engelske storklub manglede én bestemt spiller på Etihad. Det fortæller englænderen nu.
– Harry Maguire burde starte inde. Jeg sidder her og tænker, hvordan det kan være, at han ikke spiller, når man tænker på de tre forsvarsspillere, der spiller.
Rúben Amorim valgte at stille op med Luke Shaw, Leny Yoro og Matthijs de Ligt i bagkæden, men de tog ikke nok lederskab ifølge den tidligere topangriber.
– Han burde være derinde, der mangler lederskab, lyder meldingen fra Wayne Rooney ifølge Daily Mail.
De Røde Djævle skal på en svær mission i næste spillerunde af Premier League, hvor Chelsea kommer til Old Trafford.
Andetsteds er det kommet frem, at FC Barcelona har givet Andreas Christensen den kolde skulder.
Fik du læst: På denne dato kan Rúben Amorim blive fyret i Manchester United.



















