United i chokjagt: Vil hente spiller med City-fortid
Manchester United har fået en skuffende start på sæsonen med et 1-0-nederlag til Arsenal, der har udstillet store huller i truppen.
Selvom målmandskrisen med Altay Bayindirs fejl og André Onanas usikre fremtid har domineret overskrifterne, er behovet for en ny midtbanespiller blevet krystalklart.
Efter Christian Eriksens afgang og med en aldrende Casemiro, er midtbanen en af de mest presserende positioner, der skal forstærkes, hvis Rúben Amorim vil have succes.
Tidligere på transfervinduet blev det ligeledes en kendsgerning, at Carlos Baleba fra Brighton ikke kommer til at skifte til Old Trafford denne sommer.
Derfor fortsætter den intense jagt nu på en ny midtbanespiller.
United vil på rov i Bundesligaen
Midt i jagten på at forstærke midtbanen, forlyder det, at United har kastet blikket på Dortmunds Felix Nmecha ifølge Get Football News Germany.
Den 24-årige løbestærke midtbanespiller, der har en baggrund på Manchester Citys akademi, er ifølge rapporter blevet et topmål.
Nmecha passer ind i klubbens strategi om at hente yngre spillere med stort potentiale. De Røde Djævle står dog over for konkurrence, da Inter angiveligt også jagter den tyske midtbanespiller denne sommer.
Nu er det kommet frem, at Arsenal henter en stjernespiller for 581 millioner kroner.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















