United i chok - drømmetransfer kan falde til jorden
Manchester United har intensiveret deres jagt på en ny målmand midt i usikkerheden omkring André Onana, som ikke har været stabil nok mellem stænger.
Derfor har traditionsklubben identificeret Gianluigi Donnarumma fra Paris Saint-Germain som det primære mål.
United ser den italienske landsholdskeeper som en ideel erstatning, hvorfor de følger situationen hos Champions League-vinderne ganske tæt.
PSG har allerede givet grønt lys til et salg af Donnarumma, efter de har sikret sig Lille-målmanden Lucas Chevalier som erstatning.
Dette har udløst en bred interesse, og nu har en ny stærk bejler meldt sig på banen.
Ifølge flere medier, herunder FCInterNews, er Inter klar til at snuppe stjernemålmanden, der kan hentes på en fri transfer til næste sommer.
Mediet beretter således, at klubben fra modebyen er i intens dialog med Donnarummas bagland om en forhåndsaftale.
Derudover har Chelsea længe søgt en stabil førstemålmand og ser situationen i PSG som en unik mulighed til at slå til, men det bliver altså med vild konkurrence fra United og Inter.
Den 26-årige målmand har tidligere spillet 521 kampe for rivalerne fra AC Milan, mens han i PSG har 161 optrædener under bæltet.
Samtidigt forlyder det, at Liverpool er klar til en ny transferbombe denne sommer.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















