Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-helt om sejr: Det var managerens skyld

Af Jeppe Augustsen
07.12.2023 Kl. 12:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United fik en vigtig sejr og tre point, da de onsdag aften vandt 2-1 hjemme over Chelsea.

Her var det Scott McTominay, der blev den store helt for De Røde Djævle.

To scoringer fra den skotske midtbanespiller sikrede dem sejren, og Scott McTominay er nu holdets topscorer med fem mål i denne sæson.

Efter opgøret tilskriver midtbanespilleren sejren til Manchester United-manager, Erik ten Hag, for at have den rette tilgang til kampen.

I et interview med Amazon Prime blev Scott McTominay spurgt, hvorfor holdet havde så stor en forbedring i forhold til seneste kamp mod Newcastle.

– For at være ærlig var det manageren, siger Scott McTominay til Amazon Prime efter kampen.

– Måden vi greb kampen an på. Mange lette træninger for at holde på energien og være friske.

– Nu skal vi fortsætte til næste kamp, fordi kampene kommer hurtigt nu, men det er aften, vi skal skal være glade for. Det er en aften, vi kan bygge videre på, lyder det fra Scott McTominay.

Efter opgøret mod Chelsea har Erik ten Hag sat sine ord på sejren. Læs mere her.

Scott McTominay var Manchester Uniteds bedste spiller. Se vores karakterbog fra kampen her.

Annonce