- United har ikke råd til at fyre Erik ten Hag
Manchester United måtte onsdag aften indkassere et smertefuldt nederlag til F.C. København.
De Røde Djævle var ellers foran med 2-0, men endte med at tabe kampen i Parken med 3-4. Dermed skrev Erik ten Hags mandskab negativ rekord.
Det er ikke nogen hemmelighed, at United indtil videre har haft det svært i indeværende sæson.
Det har ført til spekulationer hos de engelske tabloidmedier om, at klubben fra Old Trafford kunne finde på at fyre klubbens nuværende manager, Erik ten Hag.
Men det er ikke løsningen, påpeger United-legenden Paul Scholes.
– Jeg føler stadig ikke, der er meget pres på Erik ten Hag. Han havde en god sæson og købte sig noget tid. Han har haft nogle slemme skader at døje med, men ni nederlag i 17 kampe er ikke godt nok.
– Jeg ved, at United har fyret (trænere) før, men jeg mener ikke, de har råd til at blive ved med det.
– Ten Hag var uheldig i aften, men United fightede godt. De manglede en smule lederskab. Det er ikke nemt at spille på udebane i Europa.
– Det er blot kollapset, der gør dem ondt. Lige så snart de indkasserer et mål, føles det, som om, at det næste var på vej. Det kan man ikke blive ved med hver uge, siger Scholes til TNT Sport ifølge BBC Sport.
Manchester United ligger nu sidst i gruppespillet, mens F.C. København indtager andenpladsen.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United har sendt brev til F.C. København
2. Medie: Liverpool har imponerende dansker på radaren
3. Eriksen griner af Neestrup-kommentar
4. United-legende: FCK-fans kan få Manchester United til at smuldre