United har fået afvist buddet på Dorgu: Så meget forlanger Lecce
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Danske Patrick Dorgu kan meget vel være på vej til et stort skifte fra Lecce til Manchester United.
Derfor var Manchester Uniteds direktør, Matt Hargreaves, i går i Milano for at drøfte mulighederne for en transfer. Den engelske storklub er nemlig meget interesseret i at få fingrene i den danske landsholdsspiller.
Men deres bud er blevet afvist. Nu meddeler Relevo-journalisten Matteo Moretto, hvad Lecce forlanger for den danske wingback – og parterne er ikke langt fra hinanden.
Det er dermed ikke længere hemmeligt, at Manchester United har afgivet et bud på Patrick Dorgu. Et bud, der dog er blevet afvist.
LÆS OGSÅ: WOW: Premier League-stjerne på blokken hos flere storklubber
Lecce forlanger i omegnen af 260-300 millioner kroner og de har ikke tænkt sig at give rabat. Derfor er De Røde Djævles bud på 200 millioner kroner plus bonusser for danskeren ikke godt nok.
Rúben Amorim mangler dog fortsat en plug-and-play løsningen på venstre wingback i sit 3-4-3 spilsystem, og derfor er det ikke utænkeligt, at parterne kan ende med at mødes til sidst.
De økonomiske midler kan desuden hjælpes på vej af et salg af Alejandro Garnacho, der nærmer sig et skifte til Serie A-topklubben Napoli. Dog er Chelsea fortsat inde i billedet og rygterne går på, at London-klubben vil byde italienerne op til dans og starte en budkrig.
Bud på Dorgu bekræftet
Lecces præsident, Sticchi Damiani, har desuden udtalt sig til Sky Sports om Patrick Dorgu.
LÆS OGSÅ: Ekspert med vild udmelding om Mohamed Salah
– Vi mødtes med Manchester United, og vi fortalte dem, at vores plan er at beholde vores nøglespillere, inklusive Patrick Dorgu. Vi er begejstrerede for at have Manchester United her og komme med et bud, men vores mål om at blive i Serie A er vigtigt.
– På trods at være flatterede over Manchesters bud, er det vores prioritet, at fundamentet for det sportslige resultat er på plads, lyder det således fra Sticchi Damiani til Sky Sports.



