Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United har betalt vild pris for sportsdirektør

Af Morten Jørgensen
09.12.2024 Kl. 11:50

Manchester United har betalt rigtig mange penge for at have haft Dan Ashworth ansat i fem måneder. 

Søndag blev det meldt ud, at den engelske sportsdirektør forlader Manchester United efter kun få måneder i jobbet. I udmeldingen stod der, at parterne var blevet enige om at skilles. 

Det er ellers ikke længe siden, at den engelske storklub arbejdede intenst på at tilknytte Dan Ashworth. 

Således skriver The Times også, at prisen for at købe ham ud af kontrakten med Newcastle var 45 millioner kroner. 

Der har aldrig været nogen offentlig melding på, hvad han blev købt for. Den britiske avis hævder dog altså, at prisen var langt over de 18 millioner, som Manchester United i første omgang bød. 

Til en start ønskede Newcastle at få 180 millioner kroner for Ashworth, men så dyr blev han langt fra. 

Det er heller ikke længe siden, at medejer Sir Jim Ratcliffe storroste Ashworth. Sportsdirektøren blev således kaldt en af verdens bedste i sit felt. 

Læs også: Det skorter på tilbud for Christian Eriksen

Efter sigende har Ratcliffe dog ikke været tilfreds med, hvordan sommerens transfervindue forløb. Ydermere var Ashworth heller ikke fortaler for, at Rúben Amorim blev klubbens nye cheftræner. 

Derfor er han nu fortid i den engelske storklub, som har betalt en høj pris for ham.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce