Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-gensyn blev en fuser for Wayne Rooney

Af Rasmus Bendrup
05.03.2020 Kl. 21:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var lagt i ovnen til en nostalgisk aften for Manchester United-legenden Wayne Rooney, da Derby torsdag aften tog imod The Red Devils på hjemmebane.

Efter Derbys gode udlæg på kampen var det dog Manchester United, der greb taktstokken, og endte med at køre Derby over.

Første kasse blev scoret af en defensivspiller, da Manchester Uniteds Luke Shaw kom med frem på venstrefløjen, hvorfra han kunne se sine holdkammerater afslutte flere gange lige ind i modspillerne fra Derby.

Derfor opstod muligheden for at flugte til bolden, og den engelske venstreback skød bolden ned i jorden og henover Kelle Roos i buret.

Blot otte minutter senere var det så Manchester-klubbens nyindkøb, Odion Ighalo, der fik vist prøver på sit offensive talent, da han trampede sig igennem Derby-forsvaret, hvorefter han kom frem til et frit skud, og den chance lod han ikke forpasse. 

Dermed stod der 2-0 ved halvleg, hvorefter Derby igen fik et godt udlæg. Efter 50 minutter kom Martyn Waghorn nemlig først på et flot indlæg fra Jayden Bogle, og få centimeter var skyld i, at bolden ikke strøg i kassen.

I stedet var det så Manchester United, der efter 70 minutter kunne se Ighalo nette for anden gang i opgøret, da han lukkede ballet til 3-0. 

Juan Mata spillede Ighalo på kanten af feltet, hvorefter han trykkede af. Den første afslutning blev blokeret, men andet forsøg blev på fornemmeste vis flugtet hårdt ind bag Roos.

Førnævnte Rooney var dog tæt på at komme på tavlen i overtiden, da han tvang en sublim redning ud af Sergio Romero direkte på et frispark, men Derby fik aldrig bolden i kassen.

Dermed bliver det Manchester United, der skal op mod Tottenhams bødler fra Norwich i FA Cuppens kvartfinalerunde.

Annonce