Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United fortsat på forsvarstogt

25.04.2014 Kl. 12:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En større spillerudresning ventes at blive foretaget i Manchester United den kommende sommer, og på nuværende tidspunkt ved man allerede, at kaptajn Vidíc drager til Milano, hvor han fra næste sæson skal tørne ud for Inter. Samtidig føler man sig næsten overbevist om, at veteranen Rio Ferdinand er i gang med sin sidste sæson for de engelske mestre, imens vicekaptajnen Patrice Evra ventes at slutte sin karriere i hjemlandet.

Det efterlader Manchester United med en noget fortyndet forsvarskæde, og derfor er man på jagt efter nye ansigter, og ét af dem er efter sigende fundet.

Football Direct News meddeler således, at bosniske Sead Kolasinac er et navn, man finder yderst interessant i Manchester United. Den 20-årige forsvarsspiller, som er født i Tyskland, dækker primært venstrebacken, men kan sagtens rykkes ind som midtstopper. 

Luke Shaw har gennem de seneste måneder været det mest interessante navn til en afløser for Patrice Evra, men nu har de forsvarende mestre tilsyneladende fundet et alternativ, hvis det ikke lykkes dem at kapre den taletnfulde Southampton-back. 

Historien fortæller umiddelbart intet om en konkret pris på Sead Kolasinac, men bosnierens markedsværdi ligger i omegnen af fem millioner euro. 

Annonce