United-flop afslører: Tabte 11 kilo og var deprimeret
Manchester Uniteds signing af Bébé vil altid gå over i historien som en af de mest mærkværdige handler i fodboldhistorien.
Portugiseren var en af de største skuffelser under Sir Alex' regime på Old Trafford, men på trods af den udeblevne succes i Manchester, lykkedes det alligevel for den nu 32-årige offensivspiller at skabe sig en karriere andetsteds.
I øjeblikket er han på kontrakt hos spanske Real Zaragoza, men her er hans fremtid uvis, idet hans kontrakt udløber efter sæsonen.
LÆS OGSÅ: Liverpool vil hente Chelsea-duo til sommer
Nu løfter han sløret for, at han overvejede et karrierestop længe inden 2023.
Bébé led nemlig meget under at pådrage sig knæskader i løbet af sine ophold i engelsk og spansk fodbold, og det kunne potentielt have været karriereødelæggende.
– Det skete (alvorlige skader, red.), da jeg ankom til England på et tidspunkt, hvor jeg havde det rigtig godt, og jeg var på vej til at blive købt af Besiktas.
– Det skete også, da jeg var hos Rayo under Paco Jémez, hvor jeg ødelagde mit korsbånd og begge menisker. Det var to år af mit liv, hvor alting var rodet, fordi de opererede mig fire gange.
– Jeg var på operationsbordet omkring 12 gange, jeg tabte 11 kilo, jeg var deprimeret. Folk vidste ikke, hvad de skulle gøre. Nu kan jeg sige, at jeg har det fint. Jeg spiller, scorer mål, er glad igen, og jeg nyder fodbold meget mere, fordi jeg var et sted, hvor jeg troede, jeg ikke kunne spille igen.
– Alberto García og jeg blev skadet samtidig, og han var nødt til at trække sig tilbage, fordi han ikke kunne komme sig over sin skade, siger Bébé i et interview med spanske AS.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Dét sagde Leroy Sané til Sadio Mané
LÆS OGSÅ: Rangnick udpegede tre "humørdræbere" i United – sådan er det gået dem