Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United får Sesko – endnu en superstjerne tæt på

Af Emil Plovgaard
06.08.2025 Kl. 14:38

Manchester United er på vej til at sikre sig Benjamin Sesko, efter at spilleren er nået frem til en aftale med De Røde Djævle.

I forvejen har Rúben Amorims mandskab sikret sig Bryan Mbeumo og Matheus Cunha denne sommer, og offensiven lader snart til at være på plads.

Der er ikke efterladt megen plads til Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee, når handlen med Sesko også er i hus, og forventningen er, at én af de to inden længe vil være fortid på Old Trafford.

Også på målmandspositionen kan der ske ting og sager, lyder det nu.

I øjeblikket er André Onana ude med en baglårsskade, og selv når den camerounske keeper vender tilbage fra lazarettet, kan han få svært ved at forblive førstevalget mellem stængerne.

Gennem sommeren er klubben hyppigt blevet sat i forbindelse med målmænd, og nu er Gianluigi Donnarumma fra Paris Saint-Germain en af de spillere, som klubben viser størst og mest konkret interesse for.

De franske Champions League-vindere ønsker at sende ham videre denne sommer i stedet for at miste ham på en fri transfer i sommeren 2026.

Der var rygter om, at italieneren kunne blive i den franske hovedstad, men nu skriver United-mediet Stretty News, at klubben forbereder et bud på målmanden.

Donnarumma værdiansættes af PSG til omtrent 260 millioner kroner, men i første gang forsøger United sig med et bud på 223 millioner kroner.

Indtil videre har Donnarumma afvist store tilbud fra Tyrkiet og Saudi-Arabien denne sommer, og noget kunne tyde på, at interessen er gensidig.

Som erstatning for italieneren, har PSG udset sig Lucas Chevalier og Emiliano Martinez.

Samtidig har Manchester United afvist en stjerne, der ellers var klar på et skifte. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce