United får grønt lys til stjernehandel
Manchester United har langt om længe fået grønt lys til at foretage en handel, som Rúben Amorim har ventet længe på.
Indtil videre er den brasilianske landsholdsspiller Matheus Cunha blevet hentet i Wolverhampton, og længe er der blevet arbejdet på at få fingrene i Bryan Mbeumo.
Derudover er der også planer om at hente endnu en spiller til offensiven og allerhelst en angriber.
Ifølge lokalavisen Manchester Evening News var det planen, at klubben skulle handle hurtigt i dette transfervindue, men sådan er det ikke helt gået indtil videre.
Men nu er der interessant nyt for den engelske storklub, og det kommer fra den anerkendte italienske journalist Gianluca Di Marzio.
Han kan nemlig fortælle, at Juventus er klar til at sende angriberen Dusan Vlahovic videre i systemet. Det er der nemlig en god grund til.
Juventus har nemlig holdt indledende samtaler i forhold til at hente Chelsea-angriberen Nicolas Jackson.
Dusan Vlahovic kan nu vise sig at være den angriber, som Manchester United kommer til at kunne gøre brug af den kommende sæson.
Den serbiske stjerne har længe været rygtet væk fra Juventus, hvor han ellers har scoret en masse mål.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.
















