United-fans raser over én taktisk beslutning fra Amorim
Manchester United løb søndag ind i et 1-3-nederlag på hjemmebane til Brighton.
Dermed formåede klubben ikke at køre videre på torsdagens 3-1-sejr over Southampton og i stedet blev det til endnu et Premier League-nederlag på Old Trafford.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Han bliver landstræner
Manchester United kom bagud tidligt i første halvleg, da den tidligere OB-stjerne Yankuba Minteh sendte gæsterne i front.
Bruno Fernandes udlignede fra straffesparkspletten. I det 53. minut fik João Pedro underkendt et mål grundet offside, men blot syv minutter senere talte Karou Mitomas mål, og så kom Brighton foran igen.
Georginio Rutter gjorde dog efterfølgende 3-1 til, da han udnyttede en stor fejl fra André Onana. Dermed er den nye cheftræner, Ruben Amorim, løbet ind i fire Premier League-nederlag i seks hjemmekampe.
Efter kampen var der stor utilfredshed med Amorims taktiske beslutning om at gøre brug af Onana frem for Altay Bayindir, der leverede en solid præstation mod Arsenal i FA Cuppen tidligere på måneden.
Bayindir blev den første målmand til at redde et straffespark i ordinær tid og i straffesparkskonkurrence.
Og flere United-tilhængere mener, at Amorim burde have belønnet den tyrkiske landsholdsspiller med en plads i startopstilling, også selvom det var Onana, der stod i torsdagens sejr over Southampton.
– Det her er ikke, hvad en målmand til 442 millioner kroner burde levere. Amorim er nødt til at kigge på Bayindir i startopstillingen, skriver en fan.
– Hvorfor spiller man stadig med Onana frem for Altay, spørger en anden.
– Altay Bayindir er løsningen. Jeg ønskede oprigtigt, at Onana blev en succes, men det fungerer bare ikke, lyder det fra en tredje.
– Jeg kan ikke tro, at Altay Bayindir forbliver på bænken, skriver en fjerde.
Efter kampen er Manchester United på 13.-pladsen i Premier League, hvor der er 10 point ned til Ipswich Town under nedrykningsstregen.
LÆS OGSÅ: Postecoglou eksploderer efter ny ydmygelse
Der er 12 point op til Manchester City på fjerdepladsen, der giver adgang til ligafasen i Champions League.



















