United-fans i chok: Amorim vrager to stjerner
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Søndag eftermiddag er der Manchester-derby, og op til kampen har den nye cheftræner, Ruben Amorim, skabt forargelse blandt Manchester Uniteds tilhængere.
United går ind til kampen på en 13.-plads, hvor klubben blot har skrabet 19 point sammen efter 15 kampe.
LÆS OGSÅ: Stor oprydning på vej: Amorim vil hente tre nye spillere til januar
Amorims mandskab tabte med 2-3 til Nottingham Forest sidste lørdag, men kæmpede sig tilbage med en 2-1-sejr over tjekkiske Viktoria Plzen i Europa League torsdag.
De møder også et City-mandskab, der er ude af form, hvor Pep Guardiolas tropper blot har vundet én kamp ud af de seneste 10 opgør.
Amorim har holdt fast i sin sædvanlige 3-4-3-formation til opgøret, men har også foretaget flere overraskende ændringer i forbindelse med udtagelsen af sin trup.
Startopstillingen blev lækket allerede lørdag aften, og den er derfor ikke noget chok. Men spillerne på bænken er nogle andre.
Hverken Marcus Rashford eller Alejandro Garnacho er med i truppen.
Amorim bekræftede ellers forleden på et pressemøde, at han har en fuld trup til rådighed, med undtagelse af Luke Shaw.
Rashford startede inde mod Plzen, men blev skiftet ud efter 56 minutters spil. Afløseren, danske Rasmus Højlund, nettede to gange og sikrede en 2-1-sejr.
LÆS OGSÅ: Chokrygte om Marcus Rashford florerer
Garnacho var på bænken, men blev skiftet ind til de sidste 10 minutter af opgøret.
Flere United-tilhængere har dog været kritiske over for hans præstationer på det seneste, og han blev taget ud efter en times spil mod Forest, selvom klubben var bagud.


















