Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-fans er utilfredse: Her er deres nye sang til Cristiano Ronaldo

Af Emil Plovgaard
23.12.2022 Kl. 15:53
Cristiano Ronaldo blev i sidste måned fortid hos Manchester United.

Cristiano Ronaldo er ikke længere en elsket person blandt Manchester Uniteds fans.

Umiddelbart efter, at Premier League-sæson midlertidigt gik på hæld til fordel for en VM-slutrunde i Qatar, som var omgærdet af megen kritik, afgav Cristiano Ronaldo et eksplosivt interview med Piers Morgan fra TalkTV.

Det betød i sidste ende, at Manchester United valgte at ophæve kontrakten med den portugisiske verdensstjerne.

Forleden vendte Manchester United så tilbage for første gang siden VM-slutrunden begyndte, da Championship-klubben Burnley blev slået med 2-0 på hjemmebane i EFL Cuppen.

Her viste det sig, at Manchester Uniteds fans havde brugt pausen på at brygge en ny sang direkte henvendt til den nu forhenværende United-spiller Cristiano Ronaldo.

Det viser en video, som er lagt op på det sociale medie TikTok.

Artiklen fortsætter under videoen …

 

@therealslimshivy I dont carw about Ronny 🎶 (still the goat though)…Stretford End saying bye to Ronaldo! 🇾🇪🔰 #fyp #fypシ #mufc #tra #stretfordend #manchesterunited #ronaldo #cristiano #cristianoronaldo #cr7 #chant #footballchant #football #chant #united #ggmu #redarmy #luhg #utfr #awaydays ♬ original sound – Shivy D

 

– I don't care about Ronny, Ronny doesn't care about me. All I care about is MUFC.

På dansk kan det oversættes til, at fansene og Ronaldo er ligeglade med hinanden, og at fansene kun kerer sig om Manchester United.

Ronaldo er nu ledig på markedet efter bruddet med Manchester United i november. Han kædes sammen med et skifte til Al Nassr FC fra Saudi-Arabien, der angiveligt kan lokke med en lukrativ kontrakt.

Den 37-årige portugiser blev klubbens topscorer i den forgangne sæson, men han lignede en skygge af sig selv, lige inden Premier League gik på pause.

Manchester United vender tirsdag tilbage i aktion i Premier League, hvor det gælder oprykkerne fra Nottingham Forest.

LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo er blevet tilbudt vanvittig kontrakt

LÆS OGSÅ: Premier League-manager bekræfter virusudbrud

Annonce