United-emne formaliteter fra ny aftale
Manchester United var sommeren over interesseret i den colombianske højrebensspiller, Juan Cuadrado, der ligeledes var i søgelyset hos den spanske mastodont, FC Barcelona.
Colombianeren forblev dog, på trods af et imponerende VM, Fiorentina-spiller sommeren over, og nu skulle han også være klar til at forlænge sin aftale med den italienske traditionsklub. Således skriver blandt andet TMW og Tuttosport, at Cuadrado nu blot er et sæt kragetæer fra officielt at forlænge med Fiorentina, der har en mundtlig aftale med colombianeren i hus.
26-årige Cuadrado har aktuelt kontraktudløb den kommende sommer, og har ligeledes angiveligt et prisskilt på sig lydende på £32 millioner. Hverken United eller Barcelona var den forgangne sommer parat til at matche dette krav.