Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United eller Arsenal? Nu afsløres favoritten til Tonali-kup

10.03.2026 Kl. 16:24

Sandro Tonalis næste destination er tæt på at blive besluttet, lyder det i en ny melding.

Premier League-sæsonen går nu ind i sin sidste fase, og Tonali er endnu igen centrum for en masse transferspekulation.

Den 25-årige italiener, der skiftede til Newcastle fra AC Milan i 2023 for cirka 550 millioner kroner, forlængede for nylig sin kontrakt, så den nu gælder frem til 2029 med option på yderligere et år.

Til trods for, at Newcastle dermed står med relativt gode kort på hånden, tyder intet på, at interessen fra europæiske storklubber forsvinder forud for sommerens transfervindue.

Klar favorit til Tonali

Arsenal er lige nu blandt de mest fremtrædende beundrere af Tonali, og ifølge TEAMtalk har kilder foretaget diskrete træk i løbet af januars transfervindue. Mesterskabskandidaterne forventes at prøve sig på ny til sommer og beskrives som en klar favorit til en potentiel handel.

For nylig blev Tonalis agent, Giuseppe Riso, spottet til en kamp på The Emirates, og det har sat yderligere gang i snakken. The Gunners ser boks-til-boks-spilleren som et ideelt match til en midtbane, der kunne bruge yderligere bredde og intensitet.

Ligeledes er Manchester United inde i billedet, da man ser Tonali som en langsigtet afløser for Casemiro. Brasilianeren har selv annonceret sin afsked til sommer.

Real Madrid er også inde i billedet, og på rygtebasis har det lydt, at klubben skulle have sendt talentspejdere afsted for at overvåge Tonali i nyere tid. Interessen må siges at være en stor bekymring for Newcastle, da Tonali higer efter et Champions League-trofæ.

Italien mere eller mindre udelukket

I hjemlandet Italien er Juventus en bejler. Den Gamle Dame fra Torino har gjort ham til det foretrukne transfermål for 2026/27-sæsonen. Newcastles prissætning på 750 millioner kroner kan dog vise sig at blive for meget for den italienske klub, der risikerer at misse europæisk fodbold.

Selv er Tonali åben for en retur til Italien, men pengene i Serie A mangler, og klubber i Støvlelandet vil få svært ved at leve op til Newcastles priskrav.

Officielt har Tonali selv signaleret, at han er stærkt forpligtet til at gennemføre sin kontrakt i Newcastle, og han har rost et ‘perfekt’ forhold med Eddie Howe. Klubben understreger desuden, at man ikke har intentioner om at sælge, men fejler kvalifikationen til Champions League, kan der komme andre boller på suppen.

Traditionsklub risikerer at starte næste sæson med minus 15 point. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce