United-direktør afviser kampe i Kina trods kæmpe fanskare
Kina er på vej til at blive den næste store fodboldnation og har investeret stort i dyre spillere som blandt andre Ramires og Teixeria for store summer.
Men Kina har også mange fans, som dog mest følger udenlandske klubber. Her er engelske Manchester United en af de helt store, hvor hele 110 mio. fans er at finde.
Direktøren i Manchester United, Richard Arnold, er også glad for det kinesiske marked, hvor United også skal forbi i forbindelse med deres sommertur i juli.
– Vi har 110m af vores 659m fans her (Kina red.), så det er en meget vigtig del af verden, sagde han til CNBC.
– Vi er kommet her siden 1975, og det har altid været meningen, at det skal være langsigtet. Du skal bygge og investere i det forhold og partnerskab, og over lang tid vil man få noget ud af det.
Det vil imidlertid ikke betyde, at Kina vil få nogle kampe lige foreløbig med det engelske storhold fra Premier League, siger han.
– Fra mit synspunkt vil det være svært, at have Premier League-kampe i Kina.
– For det første så er det svært at se hvilken klub, der vil fratage deres hjemmebanefans muligheden for at se deres hold. For det andet er en lokation som Kina ret langt væk, og det skal man tage i betragtning, lød det fra Richard Arnold.
United har hele 300 mio. fans i Asien.