Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United bruger genialt smuthul til at hente Sesko

Af Emil Plovgaard
06.08.2025 Kl. 19:08

22-årige Benjamin Sesko har været kædet kraftigt sammen med både Newcastle og Manchester United i de seneste dage.

The Magpies har afgivet to bud, hvoraf det seneste kan stige til hele 642 millioner kroner.

Tirsdag afgav Manchester United et bud, der kan nå op på 632 millioner kroner.

Selv har spilleren spillet noget af et dobbeltspil, da han over for begge klubber har tilkendegivet, at han kun vil dertil, skriver Bild.

Men ifølge en ny melding fra The Athletic er det Manchester United, der nærmer sig en aftale med Sesko, som i den seneste sæson scorede 21 gange i 45 kampe.

Taget Manchester Uniteds skrøbelige økonomisk situation i betragtning, kan det godt vække undren, at klubben nu er i stand til at hente Benjamin Sesko for et svimlende beløb. Men nu er forklaringen kommet frem i lyset.

Uniteds geniale smuthul åbner for Sesko-aftale

Uniteds første sommersigning – Matheus Cunha, som blev hentet i Wolves for 535 millioner kroner – skiftede til klubben i juni, og ifølge The Athletic hører handlen dermed ind under det forgangne regnskabsår.

I løbet af perioden spenderede United mere end tre milliarder kroner på spillerudgifter, og det er nok noget, som Liverpool vil overgå i indeværende regnskabssæson.

Ifølge BBC Sport er Uniteds økonomiske situation dog i bedring, da Marcus Rashfords høje gage på tre millioner kroner om ugen i øjeblikket dækkes af FC Barcelona.

Derudover modtog klubben 44 millioner kroner fra Chelsea, efter at klubben valgte at sende Jadon Sancho tilbage til Manchester United efter endt lejemål.

Klubben har desuden hentet omtrent 130 millioner kroner på videresalgsklausuler denne sommer. Tidligere spillere i klubben, såsom Anthony Elanga, Alvaro Carreras og Maxi Oyedele, har alle fået nye arbejdsgivere denne sommer, og det nyder United godt af.

Derudover forlyder det, at United allerede er tæt på at hente endnu en stjerne efter Benjamin Sesko. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce