Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-boss præsenterer sin stab for omverden

01.08.2014 Kl. 14:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Et nyt kapitel er i gang med at blive skrevet i Manchester Uniteds historie med tilgangen af Louis van Gaal, og hollænderen har allerede vist glimt af den revolution, der skal bringe de detroniserede mestre tilbage til storhedstiden igen, hvilket blandt andet kan ses på den spilfilosofi og nytænkende måder at træne på, som Louis van Gaal er trådt ind med i Manchester United. Til den opgave har han taget sine egne folk med sig, og nu kan du som læser få et indblik i, hvad disse reelt står for fortalt af van Gaal selv.

Frans Hoek, målmandstræner.
– 
Jeg har arbejdet med Frans Hoek i mere end 20 år. Han er min tidligere træner, og for mig skal en målmandstræner have den samme filosofi som mig. Han arbejdede med mig i Ajax Amsterdam, Barcelona, ​​Bayern München og nu i Manchester. Jeg synes, det er dejligt, at han er min træner for målmændene her, fortæller Louis van Gaal til klubbens egen hjemmeside, inden han fortsætter sin præsentation af resten af sin stab:

Albert Stuivenberg, assisterende træner.
– Jeg har kun arbejdet med Albert i et år nu, og der er uvant for mig. Normalt har jeg altid haft et langvarigt forhold med dem (trænerne, red.), men han har så meget talent, den dreng. Jeg hentede ham i det hollandske fodboldforbund, hvor han var min træner for u-21-spillerne og arbejdede som min talentspejder under VM. Han gjorde et bemærkelsesværdigt stykke arbejde, og det er derfor, jeg ønsker at belønne ham med at være min assisterende træner her. Han har gjort et fantastisk indtryk på mig, men også på spillerne, hvilket jeg tror er mere vigtigt.

Marcel Bout, assisterende træner samt ansvarlig for at analysere modstanderne.
– Marcel får til opgave at analysere fremtidige modstandere. Jeg har arbejdet med ham siden 2006, da jeg var i AZ Alkmaar. Det er kun et lille hold, men måske har du hørt om dem? Jeg blev hollandsk mester med den lille klub.

Jos van Dijk, fysiolog.
– Han har også arbejdet med mig siden tiden i AZ Alkmaar, og det er ham, som skriver og udarbejder mine træningsprogrammer.Vi har et rigtig godt forhold til hinanden, og det er vigtigt at få skemalagt træningerne for trænerne. Det skal altid være progressivt, for det er vigtigt, at dine spillere ikke kommer til skade på grund af forberedelserne. Indtil videre har forberedelserne været fremragende, men vi har heller ikke været i gang så længe endnu.

Max Reckers, kampanalytiker.
– Han er min dataguru, og ikke nok med det er han også nærmest som en søn for mig. Han hedder dog ikke van Gaal, men hans navn er derimod Max Reckers, og han er kampanalytiker. Han analyserer vores kampe, og indsamler al den data, vi behøver. Vi har allerede en masse information og data, da Manchester United i forvejen havde en filosofi om gerne at ville have, at alt skulle måles. Det har været en utrolig stor hjælp for os, at man allerede havde en stor afdeling med viden og data. Det gælder ikke kun idrætsvidenskabligt, men også medicinsk. Der er brug for en kæmpe organisation for en så stor klub som Manchester United, slutter Louis van Gaal.

Fælles for alle fem nye stabsmedlemmer i Manchester United er, at de er udstyret med hollandsk pas, ligesom Louis van Gaal selv er det.

Annonce