- United bør overveje Benitez
Ledelsen i Manchester United valgte i går at fyre David Moyes og nu på udkig efter en afløser.
Jürgen Klopp og Louis van Gaal er de to store favoritter til jobbet, men Dietmar Hamann mener, at man bør overveje Rafa Benitez.
– Rafa er i Napoli, men hans familie bor stadig i England, og han har sagt, at han gerne vil tilbage til Premier League. Sådan som det går i Liverpool nu, så tror jeg ikke, at han ryger tilbage dertil, siger han ifølge talkSPORT.
– Han har været i Chelsea, så der er ikke mange klubber tilbage at vælge imellem. Jeg tror ikke, Arsenal er et godt match. Han og Manchester United vil være et godt match. Han har haft et par episoder med Fergie, men hvis jeg var Manchester United-fan, så vil jeg have en manager, som kan give de bedste chancer for at komme tilbage til Champions League.