United arbejder på spektakulær januarsigning
Manchester Uniteds nye cheftræner, Ruben Amorim, kommer til at arbejde under et begrænset transferbudget for den nærmeste fremtid.
Men ifølge en ny melding fra Daily Mail begrænser det ikke klubbens ledelse og sportsdirektør, Dan Ashworth, fra at forsøge at lave store signings.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen i chokskifte?
I særdeleshed er fokus rettet mod Jarrad Branthwaite fra Everton, som klubbens ellers fik afvist tre bud på i sommer.
Der skal dog spillersalg til, før en signing kan blive en realitet, skriver avisen i samme ombæring.
Amorim kommer til at bruge en 3-4-3-formation fremover, og Branthwaite er blevet udpeget som en spiller, der kan udgøre en del af bagkæden for det kommende årti.
Leny Yoro er en anden spiller, der kan blive en central hjørnesten af Manchester Uniteds forsvar i de næste mange år.
Ledende skikkelse hos United har angiveligt holdt samtaler om at hente Branthwaite til januar.
Næste skridt bliver så at udpege, hvem der skal ofres.
Ifølge The Times nåede Branthwaite til enighed med Manchester United angående de personlige betingelser i sommerens transfervindue.
Derfor ventes det som sådan ikke at blive noget problem at lande en handel, skulle det være en prioritet.
Det kræver dog, at der bliver rejst kapital, og her nævner Daily Mail spillere som Jonny Evans, Victor Lindelöf og Harry Maguire, der kan blive smidt på porten.
LÆS OGSÅ: Amorim i samtale med potentiel United-signing
En anden spiller, der kan generere flere midler til klubben, er Antony.



















