Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United åbne for Ighalo-forlængelse - men vil også signe stjerneangriber

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.03.2020 Kl. 13:01
Daily Mirrors fodboldredaktør John Cross skriver, at The Red Devils er åbne for at forlænge med Odion Ighalo, men det bliver ikke på bekostning af endnu en offensiv forstærkning.

Manchester United er klare favoritter til at signe Jadon Sancho til sommer, skriver Daily Mirror, men klubben ønsker også at signe op til to forstærkninger til angriberpositionen.

Odion Ighalo har imponeret siden sit lejeskifte på deadline day i januartransfervinduet, og efter storsejren over LASK Linz torsdag udtalte Ole Gunnar Solskjær, at han er åben for at forlænge med den nigerianske angriber.

– Odion har gjort det godt, siden han kom til, og han vil kun blive bedre. Han har den type kvaliteter, som vi manglede og også vil mangle i næste sæson, så lad os se, hvad vi kan gøre, er nordmanden citeret for at sige efter 5-0 sejren.

Men vælger The Red Devils at skrive permanent kontrakt med Ighalo eller forlænge lejeaftalen, vil det ikke afholde The Red Devils fra at signe endnu en angriber –  gerne et velprofileret navn, hvis man skal tro Daily Mirror.

Moussa Dembélé fra Lyon og Timo Werner fra RB Leipzig er tidligere blevet sat i forbindelse med Manchester United, men John Cross sætter ingen navne på stjernerne, som klubben i øjeblikket har i kikkerten.

Annonce