Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Unge Nketiah sparkede Arsenal til sejr i testkamp

Af Mahmoud Menhem
21.07.2019 Kl. 06:20
Arsenal mødte natten til søndag italienske Fiorentina i en testkamp ved klubbens træningstur til USA.

Denne sommer er Arsenal taget en tur til USA i forberedelserne til den kommende Premier League-sæson, der sparkes i gang i næste måned.

Her skulle italienske Fiorentina natten til søndag forsøge at byde det engelske mandskab op til dans.

Det lykkedes dog langt fra, idet Arsenal formåede at vinde kampen med hele 3-0.

The Gunners startede inde med en række ungdomsspillere, heriblandt Eddie Nketiah, der i første halvleg kunne bringe Arsenal foran med 1-0.

I anden halvleg kom flere prominente navne på banen, heriblandt Alexandre Lacazette, der efter 65 minutters spil kunne ligge bolden til rette for Nketiah, der dermed scorede sit andet mål i kampen.

Klubbens sidste mål blev scoret få minutter før slutfløjt af endnu et unge stjerneskud, nemlig 19-årige Joe Willock, der via endnu en assist fra Lacazette kunne lukke og slukke kampen.

 

Annonce