Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Undskyld chef" - Utilfreds United-profil undskylder for sin opførsel

24.03.2021 Kl. 13:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Da Manchester United delte med AC Milan på Old Trafford, spillede Eric Bailly. I returkampen på San Siro var den ivorianske midterforsvarer slet ikke udtaget til kamptruppen.

Og skal man tro The Transfer Window Podcast, reagerede Bailly på en "respektløs måde" over nyheden om, at han ikke skulle i aktion. Det har han sidenhen undskyldt for over for Ole Gunnar Solskjær såvel som resten af truppen.

Han har dog ikke undskyldt for sin vens kommentarer til Sky Sports forleden. Her fortalte en unavngiven person tæt på Bailly, at den 26-årige forsvarer var utilfreds med ikke at være fast starter og manglende garantier om mere spilletid fra Solskjær.

Bailly har kontraktudløb i 2022 og ønsker at fortsætte, hvis Manchester United begynder at vise den respekt, han føler, han fortjener.

 

Annonce