Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Undersøgelser: Hovedstød svækker hukommelsen

Af Marcus Sørensen
24.10.2016 Kl. 17:31
At heade til en fodbold kan påvirke din hjernefunktion og hukommelse de efterfølgende 24 timer. Det viser en ny undersøgelse.

The University of Stirling har sat sig for at finde ud af, hvad der er af konsekvenser ved hovedstød i fodbold.

Testpersonerne blev udsat for en regulær hovedstødsøvelse, hvor de fik 20 hovedstød hver. Herefter blev deres hjernefunktion testet.

Resultaterne viste, at hukommelsen blev svækket med 41-67% i de efterfølgende 24 timer efter øvelsen. 

Neuropatolog Dr. Willie Stewart mener, at man bør tage det alvorligt, og man bør undgå det, hvis man har en vigtig test foran sig.

– Det tager 24 timer at komme sig, så jeg vil sige, at hvis du i den 24-timers periode har noget vigtigt foran dig, bør du ikke spille fodbold.

Man vil fortsætte med at undersøge sammenhængen mellem hjerneproblemer og fodbold på længere sigt, hvilket FA har erklæret, at de vil undersøge, efter at tidligere West Brom-spiller, Jeff Astle, døde af en hjernesygdom.

Annonce