Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Undersøgelse: Top seks-klubberne er mere dominerende end nogensinde

Af Morten Bruun Jørgensen
12.03.2019 Kl. 15:57
De seks bedste klubber i Premier League skraber flere point sammen end nogensinde før, viser en undersøgelse Sky Sports har lavet.

Mesterskabskampen mellem Manchester City og Liverpool er tæt og får utrolig meget opmærksomhed, mens fire andre klubber kæmper om pladserne i top fire, der udløser en adgangsbillet til Champions League næste sæson.

Disse seks klubber har vist skræmmende styrke hidtil i sæsonen, og historien viser, at de seks bedste klubber i Premier League aldrig har fået så mange point efter 30 kampe.

Til sammen har Manchester City, Liverpool, Tottenham, Arsenal, Manchester United og Chelsea fået 383 point, og det er 12 point mere end samme tidspunkt sidste sæson, hvor der også blev slået rekord. Og så er det endda værd at bemærke, at Chelsea mangler at spille en kamp mod Brighton.


Billede: Sky Sports

Sky Sports’ undersøgelse viser desuden også, at både Huddersfield og Fulham i bunden af tabellen skraber færre point til sig end det historiske Premier League-gennemsnit.

Annonce