Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Under Guardiola og Mourinhos vinger: Sanchez bliver den 11. i rækken

Af Jeppe Augustsen
20.01.2018 Kl. 20:30
Alexis Sanchez bliver den 11. spiller, som både spiller under Pep Guardiola og Jose Mourinho.

Det lader til, at det kun er spørgsmål om tid, før Alexis Sanchez skifter tilstedeværelsen i Arsenal ud med Manchester United.

Dermed står han til at skulle arbejde under Jose Mourinho på Old Trafford.

Alexis Sanchez bliver den 11. spiller, som kommer til at arbejde under Jose Mourinho og Pep Guardiola.

Xabi Alonso

Spillede tre sæsoner under Jose Mourinho i Real Madrid og skiftede til Bayern München i 2014, hvor Pep Guardiola stod i spidsen. Han vandt både mesterskaber med Jose Mourinho og Pep Guardiola.

Zlatan Ibrahimovic

Svenskeren har spillet under Jose Mourinho i to klubber. I Inter vandt han og Jose Mourinho flere mesterskaber sammen, og i Manchester United har de deres første mesterskab til gode. I 2009 skiftede han til Barcelona, men forholdet mellem ham og Pep Guardiola var ikke det bedste. Han var dog med til at vinde La Liga.

Cesc Fabregas

Pep Guardiola hentede Cesc Fabregas til Barcelona, og han var med til at vinde mesterskabet i sin første sæson. I 2014 skiftede han så til Chelsea med Mourinho i spidsen, og her vandt han også mesterskabet i sin første sæson for The Blues. 

Kevin De Bruyne

Under Jose Mourinho i Chelsea fik belgieren stort set ikke spilletid, men efter en flot tid i Wolfsburg besluttede Pep Guardiola sig for at bringe ham til Etihad Stadium, og i dag er han en stjerne i Premier League. 

Arjen Robben

Hollænderen var en stor stjerne i Chelsea under Jose Mourinhos første ophold på Stamford Bridge. Her var han med til at vinde to mesterskaber med Jose Mourinho. I Bayern München arbejdede han under Pep Guardiola, og her blev det til tre mesterskaber. 

Pedro

Pep Guardiola hev Pedro op fra Barcelona B til førsteholdet og blev en favorit fra dag ét. Sammen med Pep Guardiola var han med til at løfte La Liga-trofæet tre gange. Jose Mourinho bragte Pedro til Stamford Bridge i 2015, men det blev kun til et halvt år sammen, da Mourinho blev fyret. 

Samuel Eto'o

Samuel Eto'o vandt tre mesterskaber i Barcelona, og et af dem blev vundet sammen med Pep Guardiola. Ligesom Zlatan Ibramovic har Samuel Eto'o også arbejdet sammen med Jose Mourinho i to klubber – Inter og Chelsea. Det blev dog kun til et mesterskab i Inter.

Eidur Gudjohnson

Med Jose Mourinho vandt han to Premier League-titler i Chelsea, hvorefter han tog til Barcelona og vandt La Liga under Pep Guardiola.

Maxwell 

I sin sidste sæson under Mourinho i Inter vandt han det italienske mesterskab, og i Barcelona vandt han La Liga i sine to sæsoner under Pep Guardiola.

Claudio Pizzaro

Han blev en af Jose Mourinhos sidste signings i Chelsea under hans første ophold. Portugiseren blev fyret få måneder efter Pizzaros ankomst. I Bayern München under Guardiola var Pizzaro reserveangriber, men bidrog alligevel til to mesterskaber.

Annonce