Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Unai Emery udelukker offensive spillerindkøb i januar

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.11.2018 Kl. 15:37
Arsenal har ingen intentioner om at hente en erstatning for skadede Danny Welbeck i vintertransfervinduet.

Unai Emery og Arsenal har ingen intentioner om at hente en ekstra angriber i vintertransfervinduet, selvom Danny Welbeck er ude på ubestemt tid med en slem ankelskade.

Men hellere end at shoppe en erstatning i vintertransfervinduet vil Arsenal-træneren give en række af klubbens unge spillere chancen for at træde op på den store scene.

– Vores førstevalg er at kigge internt, og vi har en angriber, Eddie Nketiah, som gør et godt stykke arbejde for U23-holdet, som meget vel kunne få chancer, siger Emery om situationen.

Den 19-årige angriber, som måske er udset en rolle som afløser for Welbeck, har scoret seks mål for U23-mandskabet denne sæson, og det store talent fandt også netmaskerne i sin senior-debut for Arsene Wenger i sidste sæsons Carabao Cup-sejr over Norwich.

Arsenal-tilhængere skal altså ikke se frem til offensive signings i vintertransfervinduet, og generelt understreger Unai Emery, at man endnu ikke har overvejet at hente nogle spillere i januar.

Annonce