Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Unai Emery er tilbage i ræset om Arsenal-trænerposten

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.05.2018 Kl. 07:07
Unai Emery er en færdig mand i Paris Saint-Germain, men spanieren får muligvis chancen for at fortsætte karrieren som Arsenal-træner.

Arteta som afløser for Arsene Wenger virker som en færdig aftale, men Unai Emery er dukket op i sidste minut som en mulig kandidat til det tomme trænersæde hos The Gunners.

Det skriver Daily Mail.

For selvom Arteta er favoritten, så har spanske Unai Emery et noget mere imponerende CV end spanieren. Mens Arteta "kun" har været assistenttræner for Pep Guardiola i Manchester City, har Unai Emery stået i spidsen for Sevilla og PSG – med nogenlunde succes.

Bare ikke nok succes, især ikke i Champions League, hvilket medførte en fyreseddel i den franske topklub. Men da Emery nu er uden arbejdsgiver, har Arsenal atter overvejet at tilbyde den 46-årige træner en tur i trænersædet på The Emirates.

Annonce