'Umuligt' - skørt Manchester United-rygte skydes til jorden
Antoine Griezmann i et potentielt skifte Manchester United.
Det var, hvad det spanske medie El Nacional forleden kunne berette om, hvor det blev meldt, at De Røde Djævle ville tredoble hans løn for at lokke ham til klubben.
Det var en historie, vi ikke formidlede her på sitet, da vi ikke videreformidler transfernyheder fra El Nacional, som ikke anses for at være et troværdigt medie.
Rygtet blev også fanget af den normalt troværdige transferjournalist, Fabrizio Romano, som i dag skyder rygtet til jorden.
– Der har været nogle overraskende historier omkring Antoine Griezmann, som skulle være et transfermål for Manchester United, men jeg ser det som værende umuligt. Jeg kender ikke til nogen kontakter (mellem parterne, red.), men det handler ikke kun om det. Det handler om spillerens store ønske om at blive i Atletico Madrid, skriver Fabrizio Romano.
Fabrizio Romano melder yderligere, at Antoine Griezmann fik helt gigantisk tilbud fra Saudi-Arabien i sommer, men han ville ikke engang forhandle med dem.
Han slår også fast, at han heller ikke kan forestille sig, at franskmanden forlader den spanske klub til fordel for Manchester United.
– Jeg kan ikke se Griezmann forlade Atletico Madrid i januar, så de her historier om Manchester United ser umulige ud, lyder meldingen.
TOPHISTORIER LIGE NU